Hvad er Brandsyn

Hvor går vi brandsyn?

Brandvæsnet foretager lovpligtige brandsyn på mange forskellige typer steder. Ens for dem alle er, at det er en forudsætning at de personer der opholder sig i bygningen, nødvendigvis ikke har kenskab til flugtvejene.

Herunder er oplistet de steder hvor der foretages lovpligtige brandsyn:

  • Soverumsafsnit med mere end 10 sovepladser
    (Eks. hoteller, vandrehjem, kollegier m.v.)
  • Feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning
  • Plejeinstitutioner med flere end 10 sovepladser
    (Eks. plejehjem, sygehuse, hospice, bosteder m.v.)
  • Forsamlingslokaler til flere end 150 personer
    (Eks. restauranter, idrætshaller, beboerhuse, koncertsale m.v.)
  • Undervisningsafsnit til flere end 150 personer
    (Eks. Skoler, aftenskoler m.v.)
  • Daginstitutioner til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende
    (Eks. børnehaver, vuggestuer)
  • Butikker til flere end 150 personer

Endvidere foretager Brandvæsnet også brandsyn på bl.a. arrangementer, fredede bygninger, campingpladser og brandfarlige virksomheder.

Hvornår går vi brandsyn?

Der kan være forskellige omstændigheder for at Brandvæsnet foretager et brandsyn, ud over de lovpligtige.

Brandsyn kan gennemføres som følgende:

  • Ordinære brandsyn
    (de almindelige lovpligtige brandsyn)
  • Opfølgende brandsyn
    (Hvis der er nogle særlige forhold vi ønsker at følge op på)
  • Temabrandsyn
    (Der udvælges et tema såsom eks. flugtveje, hvor der kun kigges på det tema)
  • Arrangementsbrandsyn
    (Arrangementer lige fra store festivaller til det lille loppemarked i en hal)
  • Ekstraordinære brandsyn
    (Hvis der er forhold der kalder på, at der skal foretages et ekstra brandsyn eks. en dårlig sikkerhedskultur).

Endvidere foretages de ordinære lovpligtige brandsyn ud fra en fastsat termin (tidsinterval), som er fastlagt i Brandsynsbekendtgørelsen. Eks. foretager vi brandsyn på skole og daginstitutioner 1 gang om året.