Hvad er afbrænding?
Afbrændingsbekendtgørelsen omhandler brug af varmegenererende apparater, brug af åben ild og risiko for selvantændelse. Ovenstående betegnes som afbrænding, og vil ofte være associeret med afbrænding af naturmaterialer såsom træ, halm og græs mv.
Bekendtgørelsen forvaltes af Roskilde brandvæsen.
Hvad er reglerne for afbrænding?
Afbrændingsbekendtgørelsen indeholder nogle generelle forsigtighedsbestemmelser som altid skal overholdes. Indholdet er blandt andet:
- Brandfare skal forebygges
- Afbrænding skal være kontrolleret og under opsyn
- Afbrænding må ikke være til ulempe
- Afbrænding må ikke finde sted i hård vind
Herudover kan der pågå afbrænding af visse materialer under hensyn til andre bekendtgørelser samt overholdelse af bestemte paragraffer.
Roskilde Brandvæsen kan forbyde eller fastsætte nærmere vilkår for enhver afbrænding, brug af apparater, anvendelse af åben ild mv.
Hvornår skal der ansøges om afbrænding?
Du skal ansøge Roskilde Brandvæsen om tilladelse til afbrænding af:
- Siv og rør der står på roden i søer, åer, moser, rørskove og enge
- Lyng der står på roden, hede- og mosetørv samt hede- og mosejord
Ansøgning skal bl.a. indeholde følgende:
- Dato og tidsrum
- Ansvarlig for afbrændingen
- Kort der viser afbrændingsområdet
- Opsyn og sikkerhedsmæssige tiltag i forbindelse med afbrændingen